Ny start på livet.

Så er år 2011 snart ovre..! Et år jeg bare helst vil se let henover.. Jeg kæmpede mig igennem endnu en uddannelse der heldigvis sluttede med et godt karakterblad. Men bortset fra den gode del, syntes jeg virkelig jeg har måtte kæmpe mig igennem dette år.
Min depression har været hård i år. Jeg har været endnu mere ked over en masse ting.. Og har været endnu mere skuffet og ked over mig selv. Måske er det et tegn på jeg er blevet mere opmærksom på ting der vil forbedre mit liv? jeg mener, det kan være det er fordi jeg nu har fundet ud af at jeg virkelig ikke har været sød ved mig selv siden jeg og min eks gik fra hinanden for godt 5 år siden? Det er jo et vendepunkt i sig selv at jeg er blevet opmærksom på disse ting. Det gør jo at jeg nu kan ændre det.. Og det er det der skal ske i år 2012.

Nu skal jeg få tabt mig.. Det har jeg også sagt siden i sommers, men jo mere jeg har tænkt på hvor stor jeg er, jo mere trøstespiste jeg fordi jeg ikke har kunne tage mig sammen til at gøre noget ved det alligevel. Jo mere opmærksom jeg er blevet på mine spisevaner, jo mere ked af det blev jeg. Og jo mere usundt begyndte jeg at spise da det hele bare kunne være lige meget så... Dette resulterer i jeg nu er 1½ kg fra at veje det jeg vejede da jeg vejede allermest, hvilket jeg lovede mig selv jeg aldrig ville komme op på igen den gang jeg vejede det sidst.. Jeg HADER det. Jeg kan mærke på mig selv det begynder at påvirke mit helbred! Kiloene er i vejen!! Det er skræmmende!

Anyway, i 2012 skal der ske ændringer:
- Jeg skal lære at elske mig selv.
- Leve sundere.
- Fjerne de ting jeg selv mener ikke er godt for mig.
- Lytte til andres meninger, men tage mine egne beslutninger i sidste ende.
- Slette og fjerne ting der har holdt mig fast i de dårlige vaner.

Dum dag.

Humøret er godt nok skidt idag..

Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg vil med dette indlæg, men ja, da det jo er en slags dagbog, så er det jo bare alle mine tanker lige nu og her der bliver skrevet:

Er på det sidste blevet mere selvbevidst om hvor stor jeg egentligt er. Før tænkte jeg ikke over. Kun hvis der kom en spydig kommentar fra en eller anden spade. Men var ikke ked af mig selv som sådan. Men nu.... nu undgår jeg at kigge mig i alle spejle og at se mit spejlbillede i vinduer jeg går forbi. Jeg HADER at se mig selv.. Og hvad endnu værre er; at når jeg så vil trøste mig selv tænker jeg at det er sgu også lige meget, kan godt liiiiige spise DEN der... I øjeblikket hvor jeg spiser den, nyder jeg det virkelig bare.. Der er intet der så kan slå mig ud. Nyder virkelig at mine smagsløg bliver tilfredsstillet, og det er som om at det bare trøster mig.. Som om det bare giver mig en slags "kærlighed" i lige det øjeblik... Når maden/junk/slik/whatever det nu er, så er sunket og der ikke er mere tilbage, så er jeg jeg tænker; hvad skete der lige der? Det var sgu ikke særlig smart gjort det der Rikke.. Du er jo for dum. Du ved jo godt du ikke skal spise alt det usunde.. Du burde hellere have taget dig et stykke frugt eller et glas vand osv osv... Disse  spisevaner er desværre blevet MEGET værre efter jeg er begyndt at blive mere bevidst om min ulækre krop.. Jeg "trøster" mig mere og mere med mad, og jo mere folk begynder at kommentere på det, jo værre bliver det.. Svært at forklarer for nogle som ikke har det på samme måde... De siger jo bare, jamen jamen jamen lille Rikke dog, det er jo ikke så slemt, du skal jo BARE tage et æble eller hvad der nu lige falder dem ind af sunde sager... Men det kan de sgu sagtens sige..
Mad har været min eneste trofaste trøstende ven som har været der i tykt og tyndt for mig igennem de sidste 5 år! Det er ALTID til rådighed. Jeg "forstyrrer" ingen ved at tage mig noget mad..
Det der måske ville hjælpe ville være at jeg ikke var alene så meget som jeg er.. Hvis der var en ved min side 24/7.. For mine trøstespisninger foregår som regel altid når jeg er alene. Jeg bliver mega flov hvis nogle jeg kender ser det.. Men jeg er overladt til mig selv..
De mennesker jeg bliver glade for bliver enten skræmt væk af mine store trang til at være i nærheden af dem hele tiden, eller de finder et andet menneske som de holder endnu mere af end mig.. Her snakker jeg om veninder der finder sig en kæreste, og selvfølgelig bruger mere tid på dem end på mig.. Når jeg møder en fyr, er de skræmt væk efter den første uge fordi jeg allerede her måske har knyttet  mig for meget til dem..
Kunne være jeg skulle flytte sammen med en eller anden.. Så kan det være alle mine trøstespisninger stopper, og jeg kan blive slank.. Da jeg boede sammen med en veninde var det i hvert fald ikke til stede...

Nej, jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal stille op.. Men det var egentligt rart lige at få det skrevet ned og komme ud med det.. Måske der er en der kender til det?

Nybegynder

Ja nu tænkte jeg har jeg skulle prøve det her.
En kær veninde er begyndt at blogge her, og jeg tænkte at jeg nu også ville prøve.

For mig bliver det nok en måde at kunne komme af med mine dybe og dystre tanker på. Det vil måske være volapyk for nogen der læser det, men måske vil der også være andre der kan nikke genkendende til det.

Jeg er 24 år. Bor alene med min hund og mine fritter.
Jeg har været ramt af depression i lang tid. Begyndte i medicinsk behandling i januar 2010, men er sikker på jeg nok har været ramt af det i længere tid.

Det var lige kort om mig.
Vil snart begynde at skrive i min nye blog/dagbog.