Dum dag.

Humøret er godt nok skidt idag..

Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg vil med dette indlæg, men ja, da det jo er en slags dagbog, så er det jo bare alle mine tanker lige nu og her der bliver skrevet:

Er på det sidste blevet mere selvbevidst om hvor stor jeg egentligt er. Før tænkte jeg ikke over. Kun hvis der kom en spydig kommentar fra en eller anden spade. Men var ikke ked af mig selv som sådan. Men nu.... nu undgår jeg at kigge mig i alle spejle og at se mit spejlbillede i vinduer jeg går forbi. Jeg HADER at se mig selv.. Og hvad endnu værre er; at når jeg så vil trøste mig selv tænker jeg at det er sgu også lige meget, kan godt liiiiige spise DEN der... I øjeblikket hvor jeg spiser den, nyder jeg det virkelig bare.. Der er intet der så kan slå mig ud. Nyder virkelig at mine smagsløg bliver tilfredsstillet, og det er som om at det bare trøster mig.. Som om det bare giver mig en slags "kærlighed" i lige det øjeblik... Når maden/junk/slik/whatever det nu er, så er sunket og der ikke er mere tilbage, så er jeg jeg tænker; hvad skete der lige der? Det var sgu ikke særlig smart gjort det der Rikke.. Du er jo for dum. Du ved jo godt du ikke skal spise alt det usunde.. Du burde hellere have taget dig et stykke frugt eller et glas vand osv osv... Disse  spisevaner er desværre blevet MEGET værre efter jeg er begyndt at blive mere bevidst om min ulækre krop.. Jeg "trøster" mig mere og mere med mad, og jo mere folk begynder at kommentere på det, jo værre bliver det.. Svært at forklarer for nogle som ikke har det på samme måde... De siger jo bare, jamen jamen jamen lille Rikke dog, det er jo ikke så slemt, du skal jo BARE tage et æble eller hvad der nu lige falder dem ind af sunde sager... Men det kan de sgu sagtens sige..
Mad har været min eneste trofaste trøstende ven som har været der i tykt og tyndt for mig igennem de sidste 5 år! Det er ALTID til rådighed. Jeg "forstyrrer" ingen ved at tage mig noget mad..
Det der måske ville hjælpe ville være at jeg ikke var alene så meget som jeg er.. Hvis der var en ved min side 24/7.. For mine trøstespisninger foregår som regel altid når jeg er alene. Jeg bliver mega flov hvis nogle jeg kender ser det.. Men jeg er overladt til mig selv..
De mennesker jeg bliver glade for bliver enten skræmt væk af mine store trang til at være i nærheden af dem hele tiden, eller de finder et andet menneske som de holder endnu mere af end mig.. Her snakker jeg om veninder der finder sig en kæreste, og selvfølgelig bruger mere tid på dem end på mig.. Når jeg møder en fyr, er de skræmt væk efter den første uge fordi jeg allerede her måske har knyttet  mig for meget til dem..
Kunne være jeg skulle flytte sammen med en eller anden.. Så kan det være alle mine trøstespisninger stopper, og jeg kan blive slank.. Da jeg boede sammen med en veninde var det i hvert fald ikke til stede...

Nej, jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal stille op.. Men det var egentligt rart lige at få det skrevet ned og komme ud med det.. Måske der er en der kender til det?

Nybegynder

Ja nu tænkte jeg har jeg skulle prøve det her.
En kær veninde er begyndt at blogge her, og jeg tænkte at jeg nu også ville prøve.

For mig bliver det nok en måde at kunne komme af med mine dybe og dystre tanker på. Det vil måske være volapyk for nogen der læser det, men måske vil der også være andre der kan nikke genkendende til det.

Jeg er 24 år. Bor alene med min hund og mine fritter.
Jeg har været ramt af depression i lang tid. Begyndte i medicinsk behandling i januar 2010, men er sikker på jeg nok har været ramt af det i længere tid.

Det var lige kort om mig.
Vil snart begynde at skrive i min nye blog/dagbog.